Firma 2: (Har fået rettet hullet)
 


Svar: 15-11-2002
Kære Søren Christensen

Tak for din henvendelse til Firma 2.

Din mail er sendt til vores informations chef og du vil høre fra os.

Har du yderligere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os igen.

Med venlig hilsen / Best regards

		



Svar fra firma: (15-11-2002)
				
Hej Søren.

Tak for din mail - vi går straks i gang med at undersøge sagen.

De venligste hilsner
		
		



Mit svar: (15-11-2002)
		
Hej Firma 2,

Det lyder godt.

Det skal til alt dette nævnes at 14 andre firmaer d. 13-11-2002, ligesom jer
modtog en lignende mail fra mig.
Der blev i disse mails lagt vægt på en offentliggørelse af sikkerhedshullet
for at 'motivere' firmaerne til faktisk at vende tilbage til mig (Ved andre
urelaterede henvendelser vender næsten ingen firmaer tilbage, derfor det
lille ekstra 'tryk').
 Blandt andet kan det nævnes at i (Firma 2) er blevet kontaket 3
gange (en gang af mig og to gange af en anden person) omkring det samme
problem - uden nogen effekt, hverken i svar tilbage eller rettelse af
problemet.

Såfremt det er interessant vil der allerhøjst komme en kommentar ud af
dette, om hvorledes danske webbureauer behandler anmeldelse af
sikkerhedshuller - ingen firmaer eller websteder vil i sådanne en kommentar
blive nævnt ved navn eller anden erhversbetegnelse. (Jeg har ikke energi,
tid eller lyst til at gå gennem 15 retssager..:)

MVH,

Søren Christensen
	
		



Svar fra firma (20-11-2002)
Hej Søren,

Endnu engang tak for din mail. 
Vi har nu undersøgt sagen hos den leverandør der leverer og hoster vores [xxx]system 
og har i samarbejde med dem tidligere på ugen lukket det hul der ganske rigtigt var i systemet. 

Jeg er - for at optimere vores interne processer - interesseret i at vide ca. 
hvornår du tidligere har kontaktet os ang. dette og om du har skrevet til samme adresse 
som denne gang?

Endnu en gang tak for din hjælp.
		



Mit svar (20-11-2002)
Hej Firma 2,

 Det er et godt stykke tid siden at jeg kontaktede jer første gang omkring
dette - jeg vil mene det har været i efteråret 2000. Jeg mener også at huske
at de andre henvendelser har været på omtrendt samme tid eller lidt senere.

Min første kontakt foregik på samme måde som denne - via jeres feedback form
på [Firma2].dk.

MVH

Søren Christensen