Firma 4: (Har rettet hullet)
 


Svar: 15-11-2002
Hej Søren,

Tak for din mail.

Jeg kan oplyse, at vi tidligere har fået sikkerhedstjekket vores system
af et eksternt firma, og det derfor undrer os, at der skulle være et
sikkerhedshul. Da sikkerhed er meget vigtigt for os, har jeg igangsat en
undersøgelse af sagen, og vil vende tilbage til dig så hurtigt som
muligt, forventeligt indenfor 2-3 arbejdsdage.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at vi ikke bruger SA brugeren til adgang til
databasen.
 


Mit Svar: 15-11-2002
Hej Firma 4,

>>>Jeg kan oplyse, at vi tidligere har fået sikkerhedstjekket vores system
af et eksternt firma, og det derfor undrer os, at der skulle være et
sikkerhedshul.

 Jeg er ret sikker på at i har et reelt hul - men kan selvfølgelig ikke være
100%. Det kan jeg blive men der til skal jeg have jeres tilladelse.

 Hvis i har et hul er det noget trist at høre at i har haft en
sikkerhedsfirma til at checke - trist men desværre ikke overraskende.

>>>Da sikkerhed er meget vigtigt for os, har jeg igangsat en
undersøgelse af sagen, og vil vende tilbage til dig så hurtigt som
muligt, forventeligt indenfor 2-3 arbejdsdage.

Det ser jeg frem til.

>>>Jeg kan i øvrigt oplyse, at vi ikke bruger SA brugeren til adgang til
databasen.

Da jeg selv er bruger af systemet er jeg glad for at høre dette..:)

Det skal til alt dette nævnes at 14 andre firmaer igår, ligesom jer modtog
en lignende mail fra mig. Der blev i disse mails lagt vægt på en
offentliggørelse af sikkerhedshullet for at 'motivere' firmaerne til faktisk
at vende tilbage til mig (Ved andre urelaterede henvendelser vender næsten
ingen firmaer tilbage, derfor det lille ekstra 'tryk').

Såfremt det er interessant vil der allerhøjst komme en kommentar ud af
dette, om hvorledes danske webbureauer behandler anmeldelse af
sikkerhedshuller - ingen firmaer eller websteder vil i sådanne en kommentar
blive nævnt ved navn eller anden erhversbetegnelse. (Jeg har ikke energi,
tid eller lyst til at gå gennem 15 retssager..:)

MVH

Søren Christensen
		
		



Svar: 18-11-2002
Hej Søren,

Vi er nu færdige med at undersøge sagen, og har konstateret at vi nogle
få steder i systemet har et sikkerhul, som påpeget. Heldigvis er det kun
få steder, og jeg har sørget for at rettelsen af disse påbegyndes i
morgen, så disse ikke længere eksisterer.

Du skal have tusind tak fordi du gjorde os opmærksomme på det, og som
tak for din mail vil jeg gerne sende et par flasker god rødvin til dig.
Så hvis du sender mig din adresse skal jeg sørge for dette.

De bedste hilsner
	



Svar: 18-11-2002

Hej Firma 4,

Det er godt at høre i tager det seriøst og får det rettet.

>>>Du skal have tusind tak fordi du gjorde os opmærksomme på det, og som
tak for din mail vil jeg gerne sende et par flasker god rødvin til dig.
Så hvis du sender mig din adresse skal jeg sørge for dette.

Det er utroligt pænt af jer, men jeg mener ikke det vil korrekt af mig at
tage imod en sådan gave.

MVH

Søren Christensen

	



Svar: 18-11-2002
Hej Søren,

Det er selvfølgelig dit valg, men jeg synes nu det er det mindste vi kan
gøre.